Fakta om museskader
Musearm opstår ved ensidige og gentagende bevægelser ved brug af computer-mus. Begrebet musearm omfatter alle de symptomer, der kan opstå i forbindelse med gentagne belastninger af muskler, ledbånd, sener og nerver. Der kan være tale om irritation (epikondylitis) ved albuen eller karpaltunnelsyndrom med afklemning af en nerve ved håndleddet. På hele arbejdsmarkedet er der 1,4 millioner mennesker, hvis arbejde foregår ved en computerskærm. 700.000 mennesker bruger musen mere end tre fjerdedele af deres arbejdstid. Samfundets udgifter i forbindelse med museskader er cirka 60 mio kroner om året.
Kilde: Dansk statistik