Min baggrund for at undervise i yoga;
Jeg har taget en Hatha yogalæreruddannelse hos Åse Kristensen ved Kreativ Yoga på Frederiksberg fra 2013. Børneyogalærer uddannelse hos Emmamaria Vincentz igennem det Lille yogahus. Hormonyogalærer hos Dinah Rodrigues.
Restorativ yogalærer, certificeret igennem Judith Hanson Lasater og deltaget på Sussie Jensens Restorativ yogauddannelse og diverse workshops.
Optaget i foreningen Dansk yoga i 2021.
Derudover har jeg taget en Master i Scienceundervisning fra Århus Universitet og har i 20 år undervist som lærer i folkeskolen.
Yoga handler for mig om at skabe samklang og følelsen af helhed. At høre sammen – være en del af noget større i et yogafællesskab. Et sted hvor vi henter ny energi, healer og kan realisere vores drømme. Jeg lægger vægt på at møde mennesket, der hvor det er. På det personlige plan har jeg oplevet en transformation og udvikling ved at kunne give mig hen til yogaen, når det bliver muligt at geare ned og tillade sig at gøre mindre.